For mange mennesker er påsken en højtid der handler om forsoning og tilgivelse, hvor Jesu død og hans opstandelse fejres.
Jeg ser det som et fint billede på parforholdets soning efter tilgivelsen, ser vreden som døden og kærligheden som atter kommer frem som genopstandelsen. Og der imellem ligger tilgivelsen, soningen af den ukærlige opførsel som første til vreden og således er ringen sluttet.
Tillidsbruddet er Jesus død og tillidens genoprettelse er Jesus genopstandelse.
Men kan vi bruge påsken og dens ord om tilgivelse til noget i parforholdet?
Kan vi bruge påsken til andet end at male påskeæg og lave påskefrokoster?
Ja bestemt siger parterapeuten, for påsken og dens fridage kan bruges til bevidst, at få renset ud imellem jer, få ærligheden tilbage, få talt om alt som ligger imellem jer. Og dermed åbne for ”genopstandelsen” af kærligheden i mellem jer, i stedet for at fortsætte vejen mod skilsmisse og sorg.
Så hvad ligger der af skuffelse og såretheder i jeres hjerter?
Hvilke skygger har I tilladt at fylde imellem jer?
Hvor har I været ukærlige i stedet for at gøre det gode i egentlig hellere ville?
Hvad har du at bede om tilgivelse for? Og hvem kan du starte med andet end dig selv…
Hvad med at bruge påsken til at tømme kurven af vrede og svigt og få gjort rent bord? Bruge Jesus ord om: At tilgive Dem Herre, for du vidste ikke hvad du gjorde.
Når man holder fast ved det utilgivelige er det ofte fordi vi ikke ved bedre, genspiller den måde vores forældre forholdt sig til skyld, straf og tilgivelse på, Andre gange er det af frygt for hvad der vil ske hvis vi giver slip. Vi ved ikke hvordan det vil føles og er også usikker på om vi måske vil falde sammen hvis vi tilgiver. Og om den vi tilgiver egentlig fortjener at blive tilgivet. Det utilgivelige fylder godt og holder os oppe. Måske har det utilgivelige boet i os længe?
Kan du f.eks. stadig mærke de samme negative følelser, når du tænker tilbage på plageånden fra din klasse, der drillede dig eller gjorde dig til grin? Hvis du kan, har plageånden stadig den samme magt over dig som dengang. Svier det i maven når du husker på den måde din sidste kæreste valgte dig fra på? Så mangler tilgivelsen. Mærker du vreden overfor din ægtefælle fra i forgårs hvor han igen igen glemte noget der var vigtigt for dig? Så har du det problem, at din krop og psyke lider. Lider under vreden som opvarmer væske i galdeblæren, som giver det videre ud i din krop til resten af dine organer. Din psyke som lider under din manglende sindsro og glæde. Øv, stakkels dig.
Men vi er nødt til, at tilgive fortiden, tilgive nutiden for at kunne leve glade sammen i fremtiden.
Tilgivelse er altid for din egen skyld, ikke for nogen andres, idet at vreden og det utilgivelige slår os ihjel. Måske ikke i dag, men én dag. Ødelægger organerne, skaber furer i det ellers smukke ansigt og gør, at du snerre uberettiget af købmanden. Og sikkert og vist er det, at det forpester dagen i dag, så dette bliver endnu en ulevet dag. For de eneste dage værd at leve er de som er vævet af smil og kærlighed. Og har man én gang oplevet hvor fantastisk en følelse det er når sorgen, vreden, skuffelsen, naget eller hvad man nu har på hinanden slipper, vil man ønske at give sig selv den gave. Igen og igen ved tilgivelsens magt. Jeg personligt tror også at det er de eneste vi glædes ved når vi engang når hinsides. Nemlig alle de dage vi satte glæden foran og tilgav os selv o vores partner, at vi er så utilgivelige, så ufuldendte.
Her har påsken tilbudet, nemlig tilbudet om at bruge Jesus som forbillede og tilgive De ”som ikke vidste bedre”. Min tese er jo, at man i situationen ikke ved bedre. Vi tror vi er voksne med styr på alt men opdager gang på gang at vores barnlige ubearbejdede følelser tager fusen på os så vi gør andre (og os selv?) ondt.
Du ved, i de situationer hvor du formodes ”at vide bedre”. Men måske ville vi være fuldkomne uden denne fejl? En fejl som vi oven i købet er overlegne nok til at tro vi har styr på, når vi udtaler at vi ”ved bedre”. Jesus vidste at vi ikke vidste bedre og lavede tilgivelsen til os. Sikke et held. Kunne du forestille dig at være i et parforhold uden at have adgang til tilgivelsens mulighed? Nej vel. Kan det mon være en af grundene til mange skilsmisser, at vi ikke orker eller vil eller ved hvordan man tilgiver? Ikke har lært at i et parforhold er tilgivelse kærlighedens lim, kærlighedens budskab?
Måske vi kan bruge påskens budskab i vores parforhold, så at den synd du begik da du sårede mig ved din utroskab er at ligne med Jesus død ogkærlighedens død indeni mig. Og hvor opstandelsen er lig med mig der kommer i tanke om at jeg kan bruge tilgivelse og huske, at ”Du ikke vidste bedre” hvorved der er mulighed for at min kærlighed til dig kan opstå igen. Gå så ud og få noget hjælp, måske fra en parterapeut? Jesus gjorde jo heller ikke alt alene- vel?
Med ønsket om en vidunderlig tilgivelig og morsom påske
Parterapeut og kærlighedscoach med 20 års erfaring.
Ingrid Ann Watson