Den levende arbejdsplads

På den levende arbejdsplads kommer folk ikke blot for at arbejde – men for at leve. Det er stedet, hvor vi kan lide at være. Hvor de ansatte taler godt om deres job, trives og har et godt og berigende forhold til kollegaerne, som gøder jorden for gode samtaler og flotte resultater.

På den levende arbejdsplads er fokus rettet mod glæden, lysten og energien i arbejdet. Stress tages alvorligt og i opløbet.

Der sker en masse positivt i os og på arbejdspladsen, når vi tænker i trivsel frem for stress. Det er gennem de små, stabile skridt, at de store og holdbare resultater nås, hvilket går igen i Kaizen, et japansk udtryk for de dynamiske og målrettede forbedringer, vi alle kan blive med-skabere af i arbejdslivet.

 

Kom og hør virksomhedscoach, forfatter og konfliktmægler Ingrid Ann Watson fortælle om Kaizen, den japanske model til det gode kollega-skab og om forskellen på mænd og kvinders stress.

Lyt med når læge, sexolog og forfatter Jesper Bay-Hansen kommer med nye vinkler på, hvordan vi helt konkret bevæger os fra stress til trivsel og lærer den svære kunst at geare op og ned i tide. Hvad der skal til for at tage hånd om trivslen – og om stress før den opstår.

Jesper Bay-Hansen
Jesper Bay-Hansen er speciallæge, sexolog og forfatter til bl.a. bestselleren ”Recepten på Lykke” Jesper er fast tilknyttet Danmarks Radio som ekspert i sexologi og parforhold. Jespers tredje bog ”Livskunst i Praksis” udkom i februar 2014.
Jesper oprettede i 2013 Forlaget Ella og til efteråret udkommer Jesper og Ingrid Anns fælles bog”.
Ingrid Ann Watson har arbejdet med parterapi og faglig coaching i mere end 23 år. Er fast ekspert i TV2´s GoMorgen Danmark, tidligere coach på "De unge mødres drøm" samt ofte benyttet ekspert i aviser og ugeblade. Forfatter til bogen "Elsk ham igen" samt medforfatter til "Når sygdom jer skiller" . Arbejder frivilligt med sponsorater og events for "Landsforeningen støtte før afskeden".
Ingrid Ann Watson er konfliktmægler, parterapeut og forfatter til bestselleren ”Elsk ham igen” Sådan får I kærligheden tilbage i jeres parforhold. Medforfatter på bogen ”Til sygdom jer skiller” Fast ekspert på TV2 Go`Morgen Danmark. Ofte benyttet erfaringsperson på DR`s Aftenshowet samt Meningsmaskinen og citeres gerne i radio og aviser.”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Foredrag og workshop om arbejdstrivsel og glæde, worklife balance og parforhold